Denne opdatering løser sikkerhedsproblemet "NetMon Protocol Parsing" i Windows 2000 Server og Windows 2000 Advanced Server. Netværksovervågning (NetMon) er et administrativt værktøj, der bruges til at overvåge netværkstrafik. Hvis forkert udformede data sendes over et netværk, som en administrator overvåger, kan de forårsage overløb af bufferen (et midlertidigt datalagringsområde på computeren) og enten få NetMon til at gå ned eller forårsage, at der køres kode efter afsenderens valg på den computer, der er under administratorens kontrol. Hent opdateringen nu for at forhindre, at en ondsindet bruger forårsager overløb af bufferen på computeren.
Bemærk! Microsoft har udsendt fire opdateringer, der er rettet mod sikkerhedsproblemet "NetMon Protocol Parsing" i SMS 1.2 og 2.0, Windows NT 4.0 Server og Windows NT 4.0 Server Enterprise Edition, Windows 2000 Server og Windows 2000 Advanced Server. Anvend SMS 1.2- eller 2.0-opdateringen på computere, der kører SMS 1.2 or 2.0, uanset hvilket operativsystem, programmet kører under. Kunder, der ikke kører SMS, men bruger en berørt server, bør anvende operativsystemopdateringen. Netmon leveres som en del af Windows NT 4.0 Server, Windows NT 4.0 Server Enterprise Edition, Windows 2000 Server og Windows 2000 Advanced Server. Windows NT 4.0 Workstation og Windows 2000 Professional er kun berørte, hvis SMS er installeret.
Yderligere oplysninger om dette problem finder du i Microsoft Security Bulletin MS00-083. Dette websted er på engelsk.