Udskriv... | Luk

Sikkerhedsopdatering, 16. januar 2001

Denne opdatering løser sikkerhedsproblemet "Web Client NTLM Authentication" i Windows 2000 og Office 2000 og er omtalt i Microsoft Security Bulletin MS01-001. Hent opdateringen nu for at forhindre en ondsindet person i at opfange dine logonoplysninger.

Under specifikke forhold kan dette problem gøre det muligt for en ondsindet webstedsoperatør at opfange de kryptografisk beskyttede logonoplysninger for en besøgende bruger, fordi sikkerhedsindstillingerne for WEC (Web Extender Client) er angivet til forkerte niveauer. Problemet eksisterer, fordi WEC, der gør det muligt for Internet Explorer at vise og udgive filer via webmapper, ikke overholder de anbefalede sikkerhedsindstillinger i Internet Explorer, og vil udføre NTLM-godkendelse for enhver server, der anmoder om det. Hvis en ondsindet webstedsoperatør udformer et dokument, så det automatisk anmoder om NTLM-godkendelse fra en besøgende bruger, kan det få brugerens computer til at sende brugerens legitimationsoplysninger. Når oplysningerne er afsløret, kan operatøren muligvis anvende specialiserede programmer til at gå fat i brugerens adgangskode.

Yderligere oplysninger om dette problem finder du i Microsoft Security Bulletin MS01-001. Dette websted er på engelsk.

Bemærk! Denne opdatering inkluderes i Windows 2000 Service Pack 2.

Systemkrav

Denne opdatering gælder for alle versioner af Windows 2000, hvor Office 2000 ikke er installeret. Hvis du kører Office 2000, skal du hente opdateringen til Office 2000.

Dette problem berører ikke computere, der kører en version af Internet Explorer, der er ældre end version 5.0. Desuden er du kun berørt, hvis du anvender funktionen med webmapper.

Sådan bruges programmet
Genstart computeren for at afslutte installationen.

Sådan afinstalleres programmet
  1. Klik på Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer.
  3. Marker Windows 2000-lynreparation (Pre-SP2) [Yderligere oplysninger finder du i Q282132], og klik på Rediger/Fjern for at fjerne installationen.

Udskriv... | Luk