Denne opdatering løser et sikkerhedsproblem i Internet Explorer og er omtalt i Microsoft Security Bulletin MS01-020. Hent den nu for at hindre en ondsindet bruger i at køre en eksekverbar fil, der er vedhæftet i en e-mail, på din computer.
Denne svaghed findes, fordi Internet Explorer ikke håndterer MIME-overskrifter (Multipurpose Internet Mail Extensions) i HTML-e-mails korrekt. Hvis en ondsindet bruger sender en berørt HTML-e-mail eller er vært for en berørt e-mail på et Websted, og en bruger åbner e-mailen eller besøger Webstedet, kører Internet Explorer automatisk den eksekverbare fil på brugerens computer. Hvis dette forekommer, kan den eksekverbare fil foretage handlinger på computeren ligesom brugeren, herunder tilføje, ændre eller slette data, kommunikere med Websteder eller formatere harddisken. Denne opdatering fjerner problemet ved at rette den måde, hvorpå Internet Explorer håndterer MIME-overskrifter i HTML-e-mails, idet den forhindrer, at e-mails starter vedhæftede filer automatisk.
Yderligere oplysninger om dette problem finder du i Microsoft Security Bulletin MS01-020. (Dette Websted er på engelsk).
Bemærk! Denne opdatering findes i Internet Explorer 5.01 Service Pack 2.