Udskriv... | Luk

Besked om vigtige opdateringer 4.0 til Windows

Hvis du henter denne komponent, går du aldrig glip af en vigtig opdatering igen. Når der udsendes en vigtig programrettelse, får du besked. Microsoft har forbedret Besked om vigtige opdateringer til Windows ved at tilføje en funktion, der gør det muligt for denne komponent at blive opdateret automatisk, når forbedringer og nye funktioner bliver tilgængelige.

Besked om vigtige opdateringer er den bedste måde at holde computeren up-to-date og beskyttet mod mulige sikkerhedsproblemer, der berører Microsoft Windows. Hent denne komponent, og næste gang du er tilsluttet til Internettet, får du en besked om vigtige opdateringer til Windows, der er tilgængelige for systemet. Du kan vælge at hente opdateringen med det samme eller vente til et mere passende tidspunkt.

Når du installerer Besked om vigtige opdateringer, giver du Windows Update tilladelse til at scanne computeren (i lighed med den scanning kataloget Opdateringer kan foretage). Scannningen, der kører i baggrunden, mens du bruger Internettet, afgør, om den tilgængelige opdatering passer til dit system. Opgavestyring styrer scanningstidspunktet, så du ser en opgave til Besked om vigtige opdateringer mellem de øvrige planlagte opgaver. Scanningen er foruddefineret, og Microsoft anbefaler, at du ikke ændrer indstillingerne. Du får ikke besked om hver scanning, scanningerne generer ikke den øvrige Internetaktivitet, og ingen af oplysningerne sendes til Microsoft eller via Internettet.

Før du bruger Besked om vigtige opdateringer på din arbejdsplads, skal du spørge netværksadministratoren, om denne tjeneste anbefales til brug inden for virksomheden. Hvis det interne netværk kræver, at du angiver en adgangskode, hver gang du besøger et Internetsted, kræver Besked om vigtige opdateringer måske den pågældende adgangskode én gang om dagen for at kunne kontrollere, om der findes nye opdateringer.

Yderligere oplysninger om Opgavestyring finder du i Windows Hjælp.

Systemkrav
Hvis du vil installere Besked om vigtige opdateringer 4.0, skal computeren som minimum opfylde følgende systemkrav:

Sådan bruges programmet
Du behøver ikke at foretage dig noget efter overførslen. Besked om vigtige opdateringer fungerer automatisk. Scanningen kører i baggrunden, når computeren er tilsluttet Internettet: Næste gang, der udsendes en vigtig programrettelse, får du besked. Scanningen og Besked om vigtige opdateringer forekommer kun, når computeren er tilsluttet Internettet.

Sådan afinstalleres programmet
  1. Klik på knappen Start, peg på Indstillinger, og klik derefter på Kontrolpanel.
  2. Dobbeltklik på Tilføj/fjern programmer.
  3. Marker Besked om vigtige opdateringer til Windows.
  4. Klik på Tilføj/fjern (Rediger/fjern i Windows 2000).

Bemærk! Besked om vigtige opdateringer kan ikke afinstalleres, mens det kører.

Udskriv... | Luk